Med indskud af patenter og forskning fra SDU er Science Ventures Denmark indtrådt som medejer af den nystiftede biotek virksomhed Caldan Therapeutics Ltd.
Caldan har netop lukket en såkaldt ”A-runde” investering på mere end dkr. 45 mio. og er nu klar til at tage første skridt mod at videreudvikle forskningsresultater fra SDU og Glasgow University til ny medicin mod diabetes.
Investorer i Caldan Therapeutics er foruden Science Ventures den internationale venturefond Epidarex, med Eli Lilly i ejerkredsen, Scottish Investment Bank og Glasgow University.
Caldan stiftes i Glasgow.