Science Ventures Denmark A/S

Ny robot startup i Odense får investering fra københavnsk engel.

Publiceret d. 21-12-2017
Enabled Robotics er en ny start-up fra robotmiljøet på SDU, som bygger bro mellem 2 fynske robotfyrtårne.

Enabled Robotics er en ny start-up fra robotmiljøet på SDU, som bygger bro mellem 2 fynske robotfyrtårne. Det drejer sig nemlig om at kombinere mobile platforme fra MIR med robotter fra Universal Robots. Virksomheden er klar med sin første prototype og er i tæt dialog med flere kunder og samarbejdspartnere.

Iværksætter og SDU robotforsker Lars-Peter Ellekilde siger:

- vi har udviklet en ny softwarepakke, der giver kunder til MIR og Universal Robots helt nye muligheder. De kan nu forbinde produkterne nemt og hurtigt og løse helt nye opgaver.

Det tog da heller ikke den erfarne erhvervsmand og investor Per Ibsen lang tid at se mulighederne i Enabled Robotics.

Per Ibsen siger:

- jeg har med stor interesse fulgt udviklingen i det fynske robotmiljø og ikke mindst med Enabled Robotics ser jeg et potentiale, jeg som business angel gerne vil være med til at udvikle.

Ejerne af Enabled Robotics ApS er Lars-Peter Ellekilde, PI Consult & Invest og Science Ventures Denmark, der er SDU´s venture virksomhed.

For mere information kontakt Lars-Peter Ellekilde på mobil: 61702542.

Kontakt

Science Ventures Denmark A/S

Cortex Park 26
5230 Odense M

Mobil:+45 31 787 780

 
jkd@remove-this.scienceventures.dk